Products / Services

Under et ophold på Samsø 12161 overdrog Valdemar Sejr ved et mageskifte på S. Clemens dag (23. no- vember) Tunø til Århus domkirkes bygningsfond (fabrica), således at også retten til strandvrag, som kronen ellers normalt forbeholdt sig, overgik til domkirken. Opførelsen af øens kirke, der er viet Vor Frue,2 kan være helt eller delvis bekostet af domkir- ken, der i alle tilfælde må betragtes som indehaver af patronatsretten. Indtil Tunø kirke 1.januar 1948 overgik til selveje, var Århus domkirke ejer.3 Sognet henhører under Samsø provsti.4

Møntfund. På samme, ikke nærmere angivne sted på kirkegården er 1879 og 188221 fundet ialt ni engel- ske guineas fra perioden 1772-99.

Tunøs eneste landsby, hvoraf to trediedele øde- lagdes ved en brand 1852, ligger på øens syd-

østre del og strækker sig langs hovedgaden i ly af en mod vest faldende rygning, på hvis top- linie kirken er opført omtrent ud for bebyg- gelsens midte. Øst for kirkegården fortsætter terrænstigningen i Møllebakken, hvor byens ældre vandtank søges skjult under buske og træer.

Kirkegården, der 19185 blev udvidet i østlig retning, er rektangulær og ret lille, på alle sider hegnet af græskronede markstensdiger; på yder- siden i vest er der udfuget med mørtel. En strækning i syd, på begge sider af hovedadgan- gen, er opmuret i kalkmørtel og delvis med mursten, hvidtet og afdækket med fire rækker vingetegl.  Siden den første efterretning 1660 har hegningen gennemgående været vel vedli- geholdt med jævnlige reparationer og en gene- rel omsætning 1872-75.7

Der er tre indgange: en teglhængt, tofløjet port ud for våbenhuset, i langsiden mod byen, opført i blank mur 1881-83,8 da den †murede portal9 erklæredes at være for smal; desuden et par fodgængeradgange med hvidmalede træ- tremmelåger, en vestligt i norddiget og en midt på østsiden.  En »indkjøring« for det bevægelige artilleri10 etableredes under Napoleonskrige- ne. 185811 blev kirkegården planeret, og 18728 ønskedes gangen fra porten til våbenhuset bro- lagt. 194712 opmåltes arealet med henblik på regulering.

Uden for hovedindgangen opførtes 1934- 3512 et hvidkalket, teglhængt ligkapel, der nu også rummer toiletter og fyrrum. 1947 lagdes omkring kirken piksten i stedet for et støbt for- tov, der 19085 havde afløst brolægning.

Den langstrakte kirke består af kor og skib, formentlig fra 1300'rne, samt overhvælvning og tilføjelser fra årtierne på begge sider af år 1500: Korforlængelse, våbenhus og et tårn, der senere er ombygget og forhøjet. Orienteringen afviger lidt i sydlig retning.

De oprindelige afsnit, kor og skib, er opført af marksten iblandet teglstumper i fugerne og under anvendelse af mursten ved vinduer, døre og bygningens hjørner. Omend enkelthederne er lidet karakteristiske og ret rustikke, antyder de, sammenholdt med bl.a. det forhold, at kir- ken i begyndelsen ikke havde vinduer i nordsi- den, at opførelsen må have fundet sted i den begyndende senmiddelalder, dvs. at byggeriet først er indledt generationer efter, at Tunø var kommet i Århus domkirkes besiddelse.13 Det vil da være muligt at antage, at der forud har eksisteret en †kirke eller et †kapel af træ eller af bindingsværk.

Kirkens mure af rå og kløvet kamp, der kun er 70-80 cm tykke, rejser sig uden sokkel på en syld af marksten, hvoraf enkelte iagttages over terræn. Forneden i murene, navnlig i korets sydside, er benyttet temmelig store sten. I tag- gavlene ses, at opmuringen er foretaget med kalkmørtel, og at der i fugerne, som her ikke er jævnet ud, er anvendt flækker, småsten, tegl- brokker og stumper af tagsten.

Af portalerne er den nordre tilmuret, kendelig udvendig, 105 cm bred, og oventil ødelagt af et nyere vindue. Syddøren, der udvendig sidder i et spidsbuet spejl, er bevaret i brug, behugget i begge sider og omdannet foroven. Oprindelig har kirkens nordside som nævnt været uden åbninger, mens vinduerne antagelig har været fordelt med to i koret og tre i skibets sydside. Deres udformning har formentlig svaret til det spidsbuede, til begge sider falsede, nu tilmure- de vindue, der er i behold vest for døren. Kir- kens indre har haft træloft uden synlige bjælker. Ændringer og tilføjelser. Over en periode, der kan strække sig fra midten af 1400'rne og ind i 1500'rne, og måske er fortsat efter reformatio- nen, er der i kirken blevet indbygget hvælv og gennemført en forlængelse af koret samt tilføjet våbenhus og et senere ændret tårn. 

Korets overhvælvning med halvstens kryds- hvælv og en dermed samtidig eller lidt yngre indbygning af lignende hvælv i skibet er gjort på den måde og med den udformning af enkelt- hederne, som er dominerende i Århus stift: Fal- sede piller, et udkraget og rundet skifte som markering af vederlag, helsten brede skjold- og gjordbuer og halvstens ribber. I koret er dog det særlige skifte ved buernes udspring udeladt (jfr. kalkmalerier). Beskaffenheden af pillerne i skibets østre hjørner godtgør, at triumfbuen, da hvælvarbejdet fandt sted,  var flankeret af

†sidealterborde (jfr. fig. 3).

Korets langmure er over et niveau omkring een meter over terræn udført udelukkende med munkesten. Omstændighederne synes at angi- ve, at her er tale om en ommuring gennemført som et led i hvælvslagningen og murkronens samtidige forhøjelse. Yderligere ser det ud til, at korets forlængelse er blevet sat i værk, endnu mens hvælvarbejdet stod på i den gamle kirke.

Som øvre afslutning på langsiderne muredes en falsgesims, der på alle tre bygningsafsnit ligger i samme niveau, hvorved kirkens dele knyttes sammen, og resultatet af ombygningen, som vi ser det i dag, far karakter af langhus.

Forlængelsen, der i størrelse noget overgår det ældre kor, er foretaget med munkesten i mun- keskifte på en synlig syld af marksten og med bagmurene overvejende af rå og kløvet kamp. Korafsnittets bomhuller står fortsat åbne, og indvendig er bevaret en vandret række, hvis placering korresponderer med facadernes andet lag. Gavlen, hvis dekoration er en forenklet ud- gave af en model, som navnlig præger mange af stiftets våbenhuse (fig. 4, jfr. Vor Frue kirke i Århus, s. 1062), er disponeret med brynede kamtakker og indeholder en foroven tvedelt blænding med en fem skifter høj og halv sten bred lysglug. Over fodlinien sidder i gavlens nordside en nu tilmuret cirkelblænding, mens en tilsvarende i syd kan antages forsvundet i forbindelse med en ommuring, måske den der fandt sted 175114 efter en nedstyrtning. På en mursten på gavlens inderside, nær toppen, er indridset bomærker (jfr. Kappel, DK Maribo, s. 308).

Korforlængelsen, og dermed den muligvis samtidigt anskaffede altertavle, er ensidig be- lyst af et senere udvidet vindue i syd, hvor halvstensstikket over den rundbuede, falsede og indvendigt smigede åbning afbryder gesim- sens nederste skifte.

Rummet har fra begyndelsen været beregnet på overhvælving, idet halvstenskapperne hviler på afsæt i væggene. En periode må imidlertid være forløbet, før mureren tog fat på hvælvar- bejdet, for hvidtekalk på overvæggene og levn af en tværgående mur, der ses på loftet, hvor de to korafsnit støder sammen, tyder på, at for- længelsen en tid har stået med træloft.

Som et led i ombygningen blev den oprinde- lige korgavl  næsten  fuldstændig  ommuret  og som øvre afslutning på langsiderne muredes en falsgesims, der på alle tre bygningsafsnit ligger i samme niveau, hvorved kirkens dele knyttes sammen, og resultatet af ombygningen, som vi ser det i dag, far karakter af langhus og forsynet med en spidsbuet åbning. Noget lig- nende blev foretaget med triumfmuren, og begge steder er buerne gjort så brede, som kor- hvælvets hjørnepiller tillod. Som endnu et led i ombygningen, der øjensynlig har voldt visse kvaler, må triumfgavlen være blevet beriget med brynede kamtakker. Som en forudsætning for denne dekoration blev skibets østmur ny- muret og ændret således, at gavltrekanten, sær- lig på sydsiden, hvor det nærmeste parti af kor- facaden synes ommuret, tilsyneladende bæres af aftrappede konsoller.

Våbenhuset, der er tilføjet efter skibets forhø- jelse, er en enkel bygning, rejst af munkesten i munkeskifte på en synlig syld af marksten; in- dermurene af marksten. Langsiderne, hvis bomhuller står åbne, afsluttes foroven, under en gesims svarende til den på kor og skib, med en to skifter høj, vandret blænding, der afbrudt ved hjørnerne, også forløber på gavlen og bl.a. leder tanken hen på de båndblændinger,  der smykker de bevarede kirker i Århus (jfr. s. 249). Portalen, der er øget i bredde ved behug- ning af siderne, er placeret i et spejl, hvis rund- buede top er nymuret sammen med taggavlen. Denne ændredes 1837,15 da klokken blev an- bragt i en åbning over indgangen, foranlediget af klager over, at ringningen hørtes dårligt efter tårnets ombygning. 190216 havde gavlen behov for forsvarlig udbedring. En lysglug i våben- husets østvæg udvidedes 18788 og forsynedes med »passende jernramme«. 18818 blev de mu- rede bænke reduceret i højde med det øverste skifte og udstyret med plankesæder. Træloftet, der ønskedes fornyet 171517 og 1813,16 blev ud-

skiftet 187018 og fornyet 1977. 189719 anskaffe- des en ny dør. De to gravsten, der i dag står op ad sydmuren, lå 188620 i gulvet, og da de blev gravet op, brolagdes i stedet.

Et tårn af næsten kvadratisk grundrids og med østmuren hvilende på skibets gavl er op- ført ved kirkens  vestre ende snarere efter end før år 1500, men senere meget ændret. Materia- let er munkesten i munkeskifte på en syld af marksten. Ligesom f.eks. i Saksild kirke (Hads herred) har der været adgang til klokkerummet gennem en lille, fladbuet åbning (105x48 cm) i toppen af skibets gavl, hvilket sammenholdt med den forholdsvis beskedne størrelse tyder på, at tårnet opførtes som styltetårn, dvs. med en stor, åben arkade i vest. I forbindelse med tårnbyggeriet blev den øvre del af skibets vest- gavl nymuret og smykket med kamtakker.

Tårnet, der har været en halv snes meter højt, repareredes  176714  under  anvendelse  af 3000

»lybske munkesten« og 30 alen egetømmer. I 1770'erne22 var der igen problemer, og det kom på tale at rive tårnet ned for at undgå en beko- stelig istandsættelse. Da det imidlertid havde betydning for skibsfarten, satte Admiralitets- kollegiet sig imod denne fremgangsmåde, med mindre man anskaffede et andet sømærke. I stedet fik kirken bevilget en kollekt til finan- siering af den nødvendige reparation.

Det kunne være ved denne lejlighed eller må- ske snarere ved istandsættelsen en halv snes år tidligere, der havde et bemærkelsesværdigt ma- terialeforbrug, at tårnet er blevet ombygget til den skikkelse, det havde 1798 (fig. 9). I så fald har bygmesteren i sin udformning af tårndøren demonstreret hensyntagen til kirkens øvrige detaljer, mens tårnets afslutning i form af et teglhængt pyramidespir er mere tidstypisk og har adskillige paralleller (jfr. f.eks. Sabro, s. 1868, Borum, s. 1990 og Storring s. 2068).

Hen imod slutningen af 1700'rne blev tårnets funktion som sømærke for skibsfarten mellem de østjyske byer udbygget som et led i Poul Løvenørns reform af fyrvæsenet. Initiativet var udgået fra degnen Michel Sørensen, der 1796 fremsendte forslag til oprettelse af et fyr på øen; sagen fremmedes af amtmanden, og Løvenørn lod fremstille et projekt til kirketårnets forhø- jelse og installation af en lampe på toppen (fig. 9).23 Bygmester Jens Hiernøe i Horsens, der i perioden havde andre entrepriser for fyr- væsenet og var engageret i arbejder på Skan- derborg slotskirke, fremsendte 21.juni 1798 et overslag. De århusianske håndværksmestre Jo- han Friedrich Colwitz og Søren Bang besigti- gede kirken og sagde god for tårnets soliditet, hvorefter fyrets oprettelse besluttedes ved kon- gelig resolution af 29. januar 1800. Søetatens bygmester Boye Magens afgav i marts en udta- lelse i sagen, og i løbet af sommeren arbejdede Hiernøes folk på Tunø og meldte i oktober om- bygningen færdig. Ifølge bekendtgørelse af 18. december 1800 fra Vestindisk-Guinesisk Rente- og General-Toldkammer skulle fyret brænde fra 1. februar 1801.

De væsentligste bestanddele i Hiernøes en- treprise var tårnets forhøjelse med ti alen, ind- læggelse af trævindeltrappe (en afvigelse fra projektet) og opstilling af lampeapparat på den kobberinddækkede top; nogle efterreparationer nåede bygmesteren ikke at udføre før sin død i november 1801. Støttepillerne på tårnets syd- og nordside synes at være yngre end forhøjel- sen (jfr. fig. 8) og har måske udgjort et led i den reparation, der 188020 gennemførtes ved skibets vestgavl. Tårnets karakteristiske halvcirkulære vinduer (fig. 1) forsvandt 1906, da den eksiste- rende, arkadesmykkede murkrone blev opsat i forbindelse med en mindre ombygning efter tegning af E. Blytmann.